Du er her: Om Else Husted Kjær
Curriculum vitae Navn: Else Husted Kjær
Født: 1948
Proffession: Billedkunstner, Digter og foredragsholder
Uddannelse: Studeret litteraturhistorie i 5 år på Århus Universitet.
Debut som billedkunstner: 1970: Lemvig Museum og Kunstmuseet i Thorshavn
Debut som digter: 1988
Privat: Gift – har 3 sønner og mange herlige børnebørn
Mine valgsprog:
Man skal altid ha' tid til en kop kaffe! Hold fast i dig selv og Vor Herre!
Du kan hente en folder om Else Husted Kjær her
Poesiens forkæmper yderst mod vest!
På mine daglige vandreture langs Nissum Fjord (4 km fra Nordsøen) – hvor vindene tar´ vilde og venlige favntag med verden og mig - fødes mine oliemalerier i tæt symbiose med mine digte!
Af en kunst-kritikker Lise Grunnet fik jeg engang denne smukke titel:
"De lyse dages maler"
en titel, som jeg er meget stolt af – idet jeg synes: Det er kunstens opgave at "løfte" mennesket op i lyset – være en "Øjenåbner" så eventyret – de smukke landskaber – poesien – kan finde plads i menneskets hjerte! Og derved give hver enkel en rigere hverdag!
For kunsten er den største gave menneskene har fået!
For tænk engang, hvor fattig verden ville være uden – musik – digte maleri …..
Derfor kæmper jeg for poesien hver dag – den kommer nemlig ikke altid af sig selv!
Af og til kommer jeg dog også ud i den store verden – idet jeg i 2002 / 03 blev inviteret til at udstille i Indien i Bombai, Hyderabad, New Delhi og Bangalore – en vældig udstillings- og udviklingsrejse for en nordbo – som derved fik nye og varme farver på paletten - og i hvis kølvand fulgte en række udstillinger i Danmark året efter, bl.a. i Rundetårn sammen med indiske kunstnere. Også i England og Norge har jeg udstillet flere gange – og jeg har cirka 15 separatudstillinger i Kunstforeninger rundt omkring i Danmark hvert år
Hele sommeren 2005 var jeg inviteret til at udstille H.C. Andersen malerier – i fortolkning – på Petter Dass Museet i Alstahaug i Norge. |